Nordmændene er gået all-in på elbiler, og det kan mærkes på energiforbruget. Ifølge Allt om Elbil forbruger Norges elbiler nu cirka 2,75 TWh strøm om året. Det lyder måske af meget, men det udgør faktisk under 2 procent af Norges samlede elforbrug, som ligger mellem 130 og 140 TWh årligt.
Samtidig viser de seneste tal en interessant tendens – det samlede energiforbrug til vejtransport falder, på trods af at nordmændene kører længere end før.
Elbiler er mere effektive end fossilbiler
Den største årsag? Elmotorer er langt mere effektive end deres fossile forgængere. Tal fra Norges Statistik viser, at energiforbruget til vejtransport faldt med 5 procent i 2024, selvom nordmændene i gennemsnit kørte 0,7 procent længere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

