ChatGPT er blevet allemandseje. Over 700 millioner mennesker – næsten hver tiende voksne på planeten – logger nu dagligt ind og fyrer af sted på livet løs. I juni alene håndterede OpenAI’s chatbot 2,6 milliarder beskeder om dagen. Men hvad bruger vi den egentlig til?
En ny analyse, som er udarbejdet af Harvard-økonomer, giver for første gang et detaljeret kig i maskinrummet. Og billedet er mere hverdagsagtigt, mere menneskeligt – og mere overraskende – end mange havde troet.
Ikke kun til arbejde – faktisk mest til sjov
Selvom virksomheder har været hurtige til at udråbe AI som den store produktivitetsbooster, viser tallene, at privatforbruget har taget teten. Hele 72 procent af alle beskeder handler om alt andet end arbejde. Fra at få hjælp til madopskrifter og kærestebreve til at nørkle med hobbyprojekter – det er fritidslivet, der driver væksten.
Hvis du har brugt ChatGPT til at finpudse en mail eller få feedback på en tekst, er du i godt selskab. 28 procent af alle samtaler handler om at skrive – og på arbejdsfronten er det hele 42 procent. Dog er det oftere redigering og sproglig polering end fuldblods ghostwriting.
Den nye søgemaskine?
Flere og flere bruger også ChatGPT som en slags Google-afløser. I juni 2025 handlede hver fjerde besked om at søge information – mod blot 14 procent året før. Det gør “søgning” til en af de hurtigst voksende kategorier, selvom chatbotten stadig kæmper med at holde sig til fakta.
Næsten halvdelen af brugerne er mellem 18 og 25 år – og lægger man de under 18 oveni, er ChatGPT i høj grad en ungdomsfavorit. Kønsbalancen har til gengæld ændret sig drastisk: Fra en klar overvægt af mænd i starten til nu et lille flertal af kvinder.
Og alt det andet …
Programmering (4 procent), billedskabelse (6 procent) og matematik (3 procent) er reelt nichebrug. Rollespils- og andre spilscenarier? Under en halv procent. Det store flertal bruger ChatGPT som tekstmakker, skrivecoach og personlig sparringspartner – ikke som kodemaskine eller kreativ legeplads.
