Der var engang, hvor Roomba var kongen af robotstøvsugere. Den lille, runde hjælper var symbolet på bekvemmelighed og teknologisk snilde – men nu står moderselskabet iRobot med støvet helt op til næsen.
Ifølge seneste indberetninger til de amerikanske finansmyndigheder (SEC) risikerer iRobot at løbe tør for penge allerede inden 1. december 2025. Kapitalbeholdningen er faldet fra 134 millioner dollars ved udgangen af 2024 til blot 25 millioner i september i år. Hvis der ikke findes nye investorer eller lån, kan selskabet blive tvunget til at “markant begrænse eller helt indstille driften”, som det hedder i rapporten.
Fra markedsleder til krisebrand
iRobot var i årevis synonym med robotstøvsugere – men konkurrencen har ændret sig dramatisk. I dag er kinesiske producenter som Roborock, Dreame og Ecovacs løbet med både innovationen og markedsandelene.
Artiklen fortsætter efter annoncen

