De fleste elbilister tænker nok mest på én ting, når de stikker ladestikket i bilen: Hvad koster det lige nu? Og det er der ifølge en ny analyse god grund til. Fire ud af fem elbilejere vælger primært at lade bilen, når strømmen er billig – men det viser sig, at den adfærd gør langt mere end bare at spare dem for penge.
Billig strøm betyder nemlig næsten altid én ting: masser af vind og sol i systemet. Og når elbilejere går efter den lave pris, rammer de automatisk de timer, hvor elnettet er mindst presset og mest grønt.
“Lav pris og grøn strøm går ofte hånd i hånd,” siger Christian Drejer, kommerciel direktør i Energi Fyn, som står bag analysen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

