Homey er klar med en ny udgave af deres Homey Pro (2026), den nyeste udgave af virksomhedens avancerede smarthome-hub. Den nye model rammer markedet globalt og dobler arbejdshukommelsen fra 2 GB til 4 GB – mens prisen forbliver 399 euro. Homey Pro (2026) kan bestilles med det samme og sendes allerede ud til de første kunder. Pro kommer kun kort tid efter Homey Pro Mini fik debut – men den “rigtige” Pro har betydeligt flere medfødte standarder indbygget.
Mere hukommelse til store opsætninger
Den væsentligste forbedring i Homey Pro (2026) er den fordoblede RAM-mængde, som giver brugerne mere plads til apps, flows og komplekse smarthome-opsætninger. RAM er afgørende for, hvor mange processer hubben kan håndtere samtidigt, og i takt med at smarte hjem bliver større og mere datatunge, er hukommelse blevet en vigtig ressource. Ifølge Homey giver opgraderingen mulighed for at køre over 100 Homey-apps, afhængigt af deres kompleksitet.
Samme protokoller – mere overskud
Homey Pro (2026) bygger videre på 2023-modellens hardwareplatform. Den understøtter fortsat Matter, Thread, Zigbee, Z-Wave, Bluetooth LE, 433 MHz, infrarød og Wi-Fi, hvilket gør den til en af de mest fleksible hubs på markedet. Ifølge virksomheden fungerer radiosystemerne allerede stabilt og effektivt, og derfor var øget hukommelse den mest logiske opgradering.
Artiklen fortsætter efter annoncen

