I takt med at selvkørende biler rykker tættere på virkeligheden, begynder selv de mest grundlæggende dele af bilen at blive gentænkt. Nu præsenterer svenske Autoliv det, virksomheden selv kalder verdens første foldbare rat klar til serieproduktion – allerede i år.
Idéen er enkel, men konsekvenserne er store: Når bilen kører selv, er rattet ikke længere nødvendigt. I stedet for at være et fast element foran føreren kan rattet trækkes ind i instrumentbordet, så kabinen får mere plads og helt nye anvendelsesmuligheder.
Mere plads – uden at gå på kompromis med sikkerheden
Det foldbare rat er udviklet i samarbejde med teknologivirksomheden Tensor og skal bruges i den kommende Tensor Robocar, der er bygget til selvkørsel på niveau 4. Når bilen skifter til autonom kørsel, forsvinder rattet fysisk fra førerpladsen og frigør plads omkring ben og overkrop.
Artiklen fortsætter efter annoncen

