Renault-koncernen sætter nu turbo på jagten efter elbilens næste store gennembrud. Gennem sit elbil- og softwareben Ampere har koncernen indgået en udviklingsaftale med den spanske batteriudvikler Basquevolt. Målet? At bringe lithium-metal-batterier tættere på virkelighedens elbiler – og i sidste ende lave både bedre og billigere batterier.
Det lyder næsten for godt til at være sandt: højere energitæthed, lavere vægt, hurtigere opladning – og op mod 30 procent lavere produktionsomkostninger. Men kan de levere?
Farvel til klassisk lithium-ion?
Når man taler om batterier i elbiler i dag, er NMC og LFP de to dominerende lithium-ion-teknologier, mens lithium-metal – som den Ampere og Basquevolt arbejder på – repræsenterer et mere radikalt teknologisk skifte. NMC (nikkel-mangan-kobolt) bruger en katode med høj energitæthed og en grafit-anode, hvilket giver lang rækkevidde og stærk ydelse, men til gengæld højere pris og større afhængighed af råmaterialer som nikkel og kobolt.
LFP (lithium-jern-fosfat) er billigere og mere kemisk stabil, hvilket gør batteriet mere robust og brandsikkert, men energitætheden er lavere, og rækkevidden pr. kilo batteri typisk kortere.
Lithium-metal-batteriet adskiller sig fundamentalt ved at erstatte grafit-anoden med ren lithium og ofte kombinere den med en fast eller polymerbaseret elektrolyt. Det åbner i teorien for markant højere energitæthed, lavere vægt og hurtigere opladning end både NMC og LFP, men teknologien er endnu ikke udbredt i serieproducerede elbiler og kæmper stadig med udfordringer omkring holdbarhed, sikkerhed og masseproduktion.
I dag kører stort set alle elbiler med lithium-ion-batterier med flydende elektrolyt. Det er gennemprøvet teknologi – men også tæt på sine fysiske grænser. Den nye satsning handler om lithium-metal kombineret med fast polymerelektrolyt. Ifølge parterne kan det give markant højere energitæthed end de batterier, vi kender i dag. I praksis betyder det:
- Flere kilometer på samme batteristørrelse
- Mindre og lettere batteripakker
- Bedre termisk stabilitet
- Potentiale for hurtigere opladning
Hvis det holder i virkeligheden, kan det være et ægte teknologisk hop – ikke bare en lille forbedring.
Testes i rigtige biler
Samarbejdet har allerede stået på i over et år, men går nu ind i en ny og mere afgørende fase. Fokus flyttes fra laboratoriet til virkelige bilforhold.
– At gå ind i næste fase sammen med Ampere er en vigtig milepæl i vores ambition om at bringe polymerelektrolytteknologien tættere på massemarkedet, siger Pablo Fernández, direktør i Basquevolt.
Hos Ampere understreger man, at teknologien nu skal bevise sit værd uden for testbænken.
– Sammen fokuserer vi på at validere ydeevnen under virkelige kørselsforhold og accelerere overgangen til næste generations elbilbatterier, der matcher kundernes behov, siger Nicolas Racquet, ansvarlig for Vehicle & Powertrain Engineering i Ampere.
30 procent billigere – hvis det lykkes
Den måske mest opsigtsvækkende påstand handler dog ikke om rækkevidde, men om penge. Basquevolt hævder, at teknologien kan reducere kapitalinvesteringen i en traditionel gigafabrik med omkring 30 procent per GWh kapacitet. Samtidig skulle energiforbruget pr. produceret kWh kunne falde med cirka 30 procent.
Hvis de tal holder, kan det få direkte betydning for elbilernes pris. Batteriet er stadig den dyreste enkeltkomponent i en elbil. Lavere produktionsomkostninger kan i sidste ende betyde billigere biler – eller bedre specifikationer til samme pris.
Men her er det vigtigt at holde hovedet koldt: Der er endnu ingen dato for serieproduktion. Ingen konkrete bilmodeller. Ingen lanceringsplan.
