Amazon Prime Video bliver snart en lidt mere irriterende streamingtjeneste. Amazon har bekræftet over for abonnenter, at danske Prime Video-kunder fra 2026 vil begynde at se reklamer i film og serier. Det sker ikke som et nyt billigere abonnement, men som en ændring af det abonnement, kunderne allerede betaler for.
Vil man fortsat se Prime Video uden reklamepauser, skal man vælge en ny reklamefri løsning. Den bliver altså et tilkøb. Amazon har dog endnu ikke fortalt, hvad det kommer til at koste.
Mere indhold – og flere reklamer
Amazon forklarer ændringen med, at selskabet vil fortsætte med at investere i film, serier, sport og egne produktioner. Tjenesten fremhæver blandt andet The Lord of the Rings: The Rings of Power, Fallout, Reacher, The Boys og danske formater som LOL: Last One Laughing.
Artiklen fortsætter efter annoncen

