Apple kunne fredag igen kalde sig verdens mest værdifulde børsnoterede selskab. Under handelen nåede selskabets markedsværdi op omkring 4,9 billioner dollar og passerede dermed Nvidia, der ellers har siddet tungt på tronen takket være den globale AI-feber.
Føringen var dog ikke overvældende – og heller ikke permanent. Ved begyndelsen af den nye handelsuge var Nvidia igen marginalt mere værd end Apple. Det understreger, hvor hurtigt placeringerne kan skifte, når selv små aktiebevægelser svarer til flere hundrede milliarder kroner.
Apple nærmer sig historisk milepæl
Apple er nu tæt på en markedsværdi på fem billioner dollar. Det svarer til svimlende 32,5 billioner danske kroner – eller 32.500.000.000.000 kroner. Apples markedsværdi på cirka 32,7 billioner kroner svarer altså til omtrent 467 Femern Bælt-tunneler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

