Google er begyndt at teste en fartmåler i Google Maps til Android Auto. Funktionen har været efterspurgt i årevis – og har længe været tilgængelig både på mobilen, i Apple CarPlay og i Googles egen Waze-app.
Fartmåleren viser bilens aktuelle hastighed direkte på bilens skærm. Hvis Google Maps samtidig kender fartgrænsen, vises de to tal ved siden af hinanden. Overskrides grænsen, kan visningen skifte farve som en ekstra advarsel til føreren.
Foreløbig er funktionen set hos enkelte brugere af betaversionen af Google Maps, men den ser ud til at blive aktiveret fra Googles servere. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er nok at installere den nyeste beta – udrulningen kan variere fra bruger til bruger og fra land til land.
Artiklen fortsætter efter annoncen


