Star Wars-skuffelse kan streames allerede 2. september

The Mandalorian and Grogu rammer streaming få måneder efter biografpremieren. Disney har selv erkendt, at billetsalget skuffede – men danske anmeldere var langt mere positive.

Det gik ikke helt efter planen, da Disney i maj sendte The Mandalorian and Grogu i biograferne som den første nye Star Wars-film siden 2019. Nu får Din Djarin og Grogu chancen hjemme i stuen. Fra 2. september kan Star Wars: The Mandalorian and Grogu streames på Disney+ i Danmark. Det er blot godt tre måneder efter den danske biografpremiere den 20. maj.

Disney har selv erkendt, at filmen ikke levede op til selskabets forventninger ved billetlugerne. Til gengæld fremhæver Disney, at filmen har skabt øget salg af Star Wars-produkter og interesse for franchisen andre steder i koncernen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Måske var Disney+ hele tiden det rette hjem

Det store spørgsmål før premieren var netop, om en fortsættelse af en streamingserie kunne bære springet op på det store lærred. Og her var kritikerne langt fra enige.

Gamereactor var meget begejstret og gav filmen 9 ud af 10, mens Filmmagasinet Ekko blandt andet roste den visuelle stil og den mere episke anden halvdel. Også danske Moovy var positiv, men konstaterede samtidig, at filmen i høj grad føles som en direkte forlængelse af serien.

Netop derfor kan Disney+ næsten virke som filmens mest naturlige hjemmebane. Har man allerede set de tre sæsoner af The Mandalorian, slipper man nu også for biografbilletten.

Filmen fortsætter historien om dusørjægeren Din Djarin, spillet af Pedro Pascal, og Grogu, der nu arbejder for Den Nye Republik og jagter rester af Imperiet. Sigourney Weaver medvirker, mens blandt andre Jeremy Allen White og Martin Scorsese lægger stemmer til figurer i filmen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Disney forsøger samtidig at gøre 2. september til en mindre Mandalorian-pakke. Samme dag får den nye animerede special LEGO Star Wars: The Mandalorian premiere, mens den officielle bag-om-filmen-podcast følger den 3. september.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.