Elon Musk har lovet meget gennem årene. Men denne gang har Tesla faktisk leveret noget, der mest af alt ligner en scene fra en science fiction-film. Den længe ventede Tesla Roadster har endelig vist sig frem. Og den kan flyve. Sådan da.
Ved en spektakulær præsentation i Texas demonstrerede Tesla en elektrisk superbil, der trodser tyngdekraften, kører med hjulene i vejret og accelererer så voldsomt, at selv verdens hurtigste superbiler må se sig slået. I hvert fald ifølge Teslas egne målinger.

Det mest opsigtsvækkende var dog ikke accelerationen. Det var synet af Roadster, der lettede fra asfalten og fløj hen over en række parkerede Teslaer, heriblandt Cybertruck, Model Y og lastbilen Semi. Og som om det ikke var nok, slog bilen en kolbøtte i luften, inden den landede sikkert på alle fire hjul.
Artiklen fortsætter efter annoncen



