Teknologi

Microsoft bygger kvantecomputer i Lyngby

Kvantecomputer

Microsoft skal i samarbejde med Københavns Universitet og DTU udvikle en kvantecomputer. Senere i dag indvier Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) et nyt forskningscenter der bliver centrum for udviklingen. Centerer, der får navnet Microsoft Quantum Materials Lab, ligger hos Microsofts danske hovedkvarter i Lyngby.

Her bliver qubit-kernen, der er hjertet i computeren, udviklet. Det skal sætte helt nye standarder for computere, fortæller Peter Krogstrup, som er professor ved Niels Bohr Instituttet og forskningsleder på det nye center til Ritzau.

Kan løse miljøproblemer

Kvantecomputere er markant hurtigere end traditionelle computere og kan på få sekunder foretage beregninger, som traditionelle computere ville skulle bruge årevis på. Som et eksempel på, hvad kvantecomputeren kan bruges til, fortæller han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

– Vi kan lave bedre medicin til måske at løse kræftens gåder. Vi kan lave nye teknologier, der kan løse de miljøproblemer, vi har i dag, siger Peter Krogstrup ifølge Ritzau.

En traditionel computer er baseret på bits, som kan være enten nul eller ettaller. Men en kvantecomputer er baseret på qubits, der kan være begge dele på en gang. Det gør den ekstremt hurtig. Det er ikke mere end to år siden at forskere byggede den første programmerbare kvantecomputer. Eksisterende kvantecomputere består dig af så få qubits, at de endnu ikke kan løse praktiske problemer. Men det kan Microsoft, Københavns Universitet og DTU måske lave om på.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.