Elon Musk har utroligt mange planer og firmaer, hvori disse planer bliver udviklet. Et af dem er The Boring Company (Pun helt sikkert intended) som har som fornemeste mål at bekæmpe myldretidstrafik i storbyer ved simpelthen at grave tunneller hvor bilerne kan køre uden de sædvanlige trafikpropper og andre trafikale problemer.
Tester første tunnel
The Boring Company har netop testet den første lille strækning i Los Angeles, og det ser ud til at være gået rigtigt godt for Musks firma. I hvert fald viser video fra testen at en Model X ræser igennem den relativt smalle tunnel.
Dropper skøjter
Egentlig var det meningen at bilerne der skulle køre i tunnelen skulle køre op på en slags elektriske skøjter – i stedet får bilerne nu støttehjul i stedet. De bliver sat på efter bilen er sænket ned i tunnellen, og forhindrer den i at ramme de ret smalle sider når hastigheden bliver sat op. Det stiller dog samtidig krav til, at bilen er selvkørende. Det ser også ud til, at det i første omgang kun vil være Teslaer der vil kunne køre i tunnelen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


