En skrivebordslampe med trådløs oplader til mobiltelefonen er lige så genial en ide, som den er simpel. IKEA Hektar optager kun et enkelt strømstik i væggen, men giver både lys og mulighed for at oplade telefonen uden at skulle tilslutte kabler af nogen art. Sæt lampen på arbejdsskrivebordet, så er du sikker på, at der er batteri på telefonen, når arbejdsdagen er overstået.
Hektar er desuden udrustet med et USB-stik, så den kan oplade tablets, hovedtelefoner eller andre enheder, der kræver et kabel.
Inspireret af gammel industri
Hektar ligner nu ellers ikke noget fra det intelligente hjem. Tværtimod lod designeren Ola Wihlborg sig inspirere af industri og gamle fabrikker, da han tegnede serien, der også tæller pendler, gulvlampe og klemspot (der dog alle er uden trådløs opladning). Lampen er behagelig simpel i sit udtryk og fremstillet af stål og aluminium. Den har samme fleksibilitet som den ikoniske Luxo-arkitektlampe og aluminiumsskærmen er lavet så tilpas stor, at den giver et godt retningsbestemt lys med en god balance i spredningen.
Artiklen fortsætter efter annoncen



