Elektronik

Denne telefon kan foldes rundt om håndledet

Nubia Alpha er ikke et smartwatch; det er en fleksibel 4-tommer smartphone til håndledet.

Nubia Alpha

Mens de fleste producenter bruger fleksible skærme til foldbare telefoner, forsøger firmaet Nubia en anden strategi: De har netop præsenteret Nubia Alpha, der er en hybrid mellem en smartphone og et smartwatch, der kan foldes rundt om håndledet  – og den kører Android med Nubias egen brugerflade smurt hen over.

En af de mere interessante feature i telefonen er betjening via gestik. I bedste Jedi Mind Trick-stil kan du vifte to fingre over enheden for at bladre op og ned gennem indholdet på skærmen. Eller venstre og højre.

Nubia Alpha

Nubia Alpha ka stort set det samme, som enhver anden telefon – altså foruden opkald, enten via en indbygget højttaler eller et tilsluttet Bluetooth-headset. Den har fitness tracking og mobil betaling, den har et 5-megapixel kamera – og endda en mulighed for at se film, hvilket den brede skærm er som oplagt til. Den kan sende og modtage beskeder via SMS eller den kinesiske tjeneste WeChat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Batterilevetiden skulle være på omkring to dages almindelig brug. Her er et par nedslag fra specifikationerne:

  • Skærm: 4,01 tommer OLED (960 x 192 pixels)
  • Tilslutninger: Bluetooth, wifi og eSIM
  • Processor: Qualcomm Snapdragon Wear 2100
  • RAM og lager: 1 GB RAM og 8 GB indbygget lagerplads
  • Batteri: 500 mAh, QuickCharge teknologi
  • Øvrigt: Vandtæt. Kan holde til at blive foldet cirka 100.000 gange

MERE OM SAMME EMNE:

Nubia Alpha-konceptet blev allerede vist frem under IFA-messen i august sidste år, men under Mobile World Congress har Nubia fungerende eksemplarer med sig. Firmaet hævder, at den er klar til at komme i butikkerne allerede om en måneds tid, nemlig til april, til en vejledende udsalgspris på 449 euro – omkring 3.300 kroner. Det er dog en ren Bluetooth-model. Vil du have modellen med eSIM starter prisen på 549 euro (4.100 kroner).

Hvad tænker du? Har telefoner om håndledet en fremtid – eller er Nubia Alpha bare endnu en bastard, der forsvinder ud i glemslen hurtigere end vi kan folde den rundt om håndledet?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.