På torsdag sender Sonos en ny generation af sin mindste højttaler, Sonos One, på hylderne – og nu er den blevet forsynet med en Bluetooth-forbindelse. Designet vil være fuldstændig identisk med den første generation, men ud over Bluetooth har den også fået hurtigere processor og mere hukommelse, skriver CNET, der har talt med en repræsentant fra Sonos.
Den nye anden generation skal med tiden afløse den første generation fra efteråret 2017 – som vi har anmeldt her. Den “gamle” model sælges, i hvert fald i USA, til nedsat pris indtil lagrene er tømt.
Prisen på generation 2 bliver angiveligt den samme, som den nuværende, nemlig 1.699 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

