Teknologi

50-året for månelandingen: Disse produkter kender du i dag

Månelandingen blev en realitet, fordi NASA og deres samarbejdspartnere udviklede ny teknologi – som stadig bruges. Her er en oversigt over nogle af dem.

månelandingen
Neil Armstrong på Månen for præcis 50 år siden.

I dag er det præcis 50 år siden at Neil Armstrong, som det første menneske, satte foden på Månen og udtalte de berømte ord ”That’s one small step for man, one giant leap for mankind” – gennem et headset, hvis teknologier vi stadig bruger i dag.

Tech-arven fra månelandingen er stor. Når du tager billeder med din mobiltelefon, taler i et headset, binder dine sneakers eller borer skruer i væggen med en ledningsfri boremaskine, kan du takke Neil Armstrong og NASA. 

Månelandingen i 1969 krævede mange nytænkende idéer, og flere teknologier, som vi kender i dag, er opfundet til at gøre månelandingen i 1969 mulig. Vi har lavet en lille oversigt over de mest konkrete af teknologierne – og så kommer vi slet ikke omkring satellitter, frysetørret og vakuumpakket mad …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kameraet i din mobiltelefon

Den digitale billedprocessor, der bruges i mobiltelefoner, er også et resultat af NASAs anstrengelser. CMOS-sensoren (Complementary Metaloxide Sensor) blev oprindeligt udviklet af en NASA-tekniker til et rumkamera der skulle være mindre end hvad den eksisterende CCD-teknologi kunne levere. CMOS-sensoreren er siden blevet standard i digitale kameraer.

Plantronics-headsets

Bedsteforælderen til det headset, som du har på i dag, har måske været båret af Neil Armstrong på månen og de mange andre NASA-ansatte i radiocentralen på Jorden i 1969.

Plantronics har i dag fusioneret med virksomheden Polycom under navnet ‘Poly, og du finder Plantronics-headsets på hylderne i de fleste elektronik-forhandlere. Udstyret bruges desuden i lufthavne, flyselskaber og militæret verden over.

Black & Decker-boremaskiner

Der skulle graves på månen for at tage små prøver med hjem, og det fik NASA til at bede Black & Decker om at udvikle en batteridrevet boremaskine, der overgik den daværende teknologi på mange fronter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Speedo-badedragten

NASA udviklede teknologi til rumdragten for at mindske modstand under bevægelse, hvilket resulterede i Speedo-badedragten, som nogle professionelle svømmere dengang beskyldte for at give en unfair fordel i konkurrencer.

Sneakers

Der var behov for ny teknologi, der kunne absorbere stød for hvert skridt på månen, så det var nemmere for astronauterne at gå rundt. Det endte med nyskabende chok-absorberende gummi, der bruges i alverdens løbe- og sportssko rundt omkring i verden i dag.

Memory foam-madrasser

MERE OM SAMME EMNE:

Memory-foam er chokabsorberende skum, der går tilbage til sin originale form efter brug, og det blev udviklet til at blødgøre landingen i rumskibets sæder og hjelme.

Joysticket

Joysticket, som i dag bruges til computerspil, blev første gang brugt på Apollo Lunar-roveren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.