Underholdning

Plex lancerer “gratis” streaming-tjeneste

Medieserver-softwaren Plex har udvidet med en gratis streaming-tjeneste, der viser film i bytte med reklamer. Også her i Danmark.

Plex

Danmark – og 199 andre lande – er blevet en streaming-tjeneste rigere. Plex har i månedsvis arbejdet på at lave aftaler med filmstudier og nu er de klar til at præsentere resultatet af anstrengelserne. En reklamefinansieret streaming-tjeneste med både film og tv-serier, der kan tilgås af alle med en Plex-konto uden anden betaling end din tid.

Medieserver-softwaren kan præsentere film fra blandt andet Metro-Goldwyn-Mayer, Lionsgate, Legendary og Warner Bros – og selv om der bestemt ikke er tale om A-titler, så er udvalget overraskende stort. Plex fortæller, at de har ”tusindvis af titler”.

”Grundlæggende var det vores ønske at bygge en gratis streaming-tjeneste, som vi selv ønsker at se. Og selvfølgelig er Plex ikke bare en gratis streaming-tjeneste. Vi giver dg og din familie et enkelt, smukt sted at samle og streame alle dine lagrede videoer og fotos, yndlings-podcasts, film, webshows, nyheder, live-tv og endda din musiksamling,” fortæller Plex.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Tjenesten kan tilgås på både mobile enheder (iOS og Android), tablets, Apple TV og en række smart-tv. Indholdet er sømløst integretet, så du kan begynde at se en film i bussen på mobiltelefonen og se videre på den store skærm hjemme i stuen.

Plex
Udvalget i den amerikanske udgave af tjenesten er tydeligvis markant bedre end herhjemme.

På tjenestens hjemmeside bringes der skærmbilleder fra den amerikanske udgave – og over there er udvalget noget mere interessant end det er herhjemme, hvilket nok skyldes et spørgsmål om rettigheder. Lad os håbe, at Plex får arbejdet mere dem …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.