Elektronik

Populært VR-headset i butikkerne næste år

Det mere end interessante VR-headset Oculus Rift har langt om længe fået en officiel udgivelsesdato. Sådan da. Oculus lover nu, af headsettet er i butikkerne i løbet af de første tre måneder af 2016. Hidtil har firmaet kun solgt såkaldte udviklingsmodeller; altså halvfærdige versioner beregnet til udviklere. Det skriver BBC.

Dermed bliver der virkelig travlt på Virtual Reality-fronten næste år. Microsoft har netop givet pressen demoer af sin HoloLens og den forventes i handelen inden jul. Det samme gør HTC’s bud på et VR-headset, Vive, der udgives i samarbejde med spilproducenten Valve (Half-Life, m.fl. red.).

MERE OM SAMME EMNE:

Samtidig har Sony meddelt, at deres PlayStation Morpheus-VR-headset udgives i det første halvår af 2016. I modsætning til Morpheus, der er bundet til PlayStation-konsollen, vil både Rift og Vive fungere med computere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Facebook købte sidste år Oculus Rift for knap 11 milliarder kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.