Elektronik

Ny Apple TV lader til at være lige om hjørnet

I den seneste betaudgave af styresystemet tvOS henvises der til en model, der endnu ikke er udgivet.

Apple TV

Apple forbereder muligvis lanceringen af en ny udgave af Apple TV inden for overskuelig fremtid. I den seneste betaudgave af operativsystemet, tvOS 13.4 beta, der blev udsendt onsdag, er der referencer til en endnu u-udgiven Apple TV model, melder websitet 9to5Mac.

Referencerne til den nye hardware antyder, at den kommende model vil være baseret på den samme arkitektur som bruges i A12 og A13 Bionic processorerne, hvilket kan betyde, at den får en væsentlig hastighedsopdatering. Det nuværende Apple TV 4K (læs vores anmeldelse her) er bestykket med en A10X Fusion, der i øvrigt allerede gør boksen til en de mest kraftfulde streaming-æsker på markedet.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple TV 4K kom i butikkerne i september 2017, så det er ved at være et stykke tid siden, den er blevet ”opfrisket”. Siden dengang har Apple både lanceret en streamingtjeneste og Apple Arcade spiltjenesten, der begge er afhængige af Apple TV’s muskler. I særdeleshed Apple Arcade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Igennem de sidste par år har der gået rygter om, at en kommende udgave af boksen ville være udrustet med A12 Bionic chippen og et HDMI 2.1 stik. En ny udgave kunne teorestisk blive præsenteret på Apples årlige forårs-event, hvor også iPhone SE2 kunne have en hovedrolle. 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: