Så er årets bil i Europa kåret – og vinderen blev ret overbevisende Peugeot 208, mens den danske favorit, Tesla Model 3, måtte ”tage til takke” med en flot andenplads, med toppoint fra blandt andet Danmark, Sverige, Norge, Holland, Rusland og Tyrkiet. Tredjepladsen blev snuppet af endnu en ren elbil, nemlig Porsche Taycan.
I det hele taget var årets uddeling et skulderklap til de elektriske biler. Af de syv nominerede i finalen var det kun en enkelt, der udelukkende er fossildreven, nemlig BMW 1-serien – og den kom på en sidsteplads.
Årets kåring var tydeligt mærket af aflysningen af Geneva Motor Show; salen var nemlig tom. I stedet blev kåringen streamet live via internettet. Ingen af de nominerede producenter var mødt op.
Artiklen fortsætter efter annoncen

