Renault planlægger at sende en prisbillig elektrisk SUV på markedet i Europa i starten af 2021. Bilen sendes ud under Dacia brandet og er en ”mini-SUV” der primært er beregnet til kørsel i betonjunglen.
Dacia Spring er ikke det endelige navn men det vi ved er, at bilen har fem døre, er SUV-høj på størrelse med en Renault Captur og kommer til Danmark i begyndelsen af 2021. Rækkevidden på konceptbilen er blot 200 kilometer (WLTP), men ifølge Renault kommer ”flere muligheder”.
Det interessante er, at den sandsynligvis bliver en af de billigere elbiler på markedet. Dacia Spring er en videreudvikling af konceptbilen Renault K-ZE, der blev vist frem i oktober sidste år. Dengang var den primært udviklet til det kinesiske marked og ville, ifølge Renault, få en prislap på omkring 9.000 dollars – svarende til knapt 61.000 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen


