De er konkurrenter, men svære tider kan smede umage parter sammen – og det sker også med Google og Apple, der fredag meddelte, at de arbejder sammen på at lave et COVID-19-trackingsystem, der skal fungere på tværs af iOS og Android.
Begge virksomheder har allerede været forholdsvis aktive i kampen mod pandemien og skabt hver deres webside med screening og information om sygdommen. De sider er dog rettet specifikt mod amerikanere og det er endnu uvist om Google og Apple følger samme strategi med det nye sporingsværktøj eller om det kan bruges internationalt.
Det nye værktøj skal bruges til at holde øje med spredningen af virus, ved at lade enheder kommunikere via Bluetooth Low Energy (BLE) og se, hvem der været tæt på hinanden. På den måde kan man altså advare personer, der har været tæt på smittede, eksempelvis i supermarkeder eller i parker.
Artiklen fortsætter efter annoncen


