mRNA-baseret kræftvaccine giver opsigtsvækkende resultater

Patienterne havde allerede fået fjernet deres kræft ved en operation. Derefter fik nogle af dem en kombination af den nye vaccine og immunterapien Keytruda, mens de øvrige alene modtog Keytruda. Efter to år var 82,2 procent af patienterne, der havde fået kombinationsbehandlingen, fortsat uden tilbagefald. I gruppen, der kun fik immunterapi, gjaldt det 70 procent.

Det svarer til en forskel på godt 12 procentpoint. Resultaterne stammer fra et fase 3-forsøg, som er et af de sidste store trin, før en ny behandling kan søge om godkendelse.

En vaccine skræddersyet til din kræft

Det særlige ved den nye teknologi er, at vaccinen ikke er ens for alle. Tværtimod bliver den udviklet specifikt til den enkelte patient. Først analyserer forskerne de genetiske forandringer i patientens kræftceller. Derefter fremstiller de en mRNA-vaccine, der skal lære immunforsvaret at genkende netop disse kræftceller og angribe dem.

Det er altså ikke en vaccine, man får som rask for at undgå kræft. Den er udviklet til at hjælpe patienter, der allerede har haft sygdommen, med at undgå tilbagefald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teknologien bygger på samme grundlæggende mRNA-princip, som mange stiftede bekendtskab med under coronapandemien. Men i stedet for at rette immunforsvaret mod en virus er målet nu kræftceller, og perspektiverne rækker potentielt langt ud over modermærkekræft. Moderna og Merck undersøger også teknologien mod andre kræftformer, blandt andet lungekræft.

AstraZeneca lugter en mulighed

AstraZeneca har allerede forsket i mRNA-teknologi gennem flere år. Og ifølge topchef Pascal Soriot er kræftvacciner blevet diskuteret flittigt internt i virksomheden. Han fortæller ifølge Bloomberg, at selskabets forskere har arbejdet intensivt med teknologien, og at han forventer, at AstraZeneca vil kunne bidrage til udviklingen.

Men selskabet har endnu ikke besluttet sig for en egentlig satsning. Der er nemlig nogle ganske betydelige udfordringer. Den største er økonomien og produktionen. Når hver vaccine skal tilpasses den enkelte patients kræftsygdom, bliver fremstillingen både kompliceret, tidskrævende og dyr.

Hos Moderna og Merck tager det i øjeblikket omkring seks uger fra analysen af patientens kræftvæv, til den færdige vaccine kan leveres til hospitalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

AstraZeneca vil derfor gerne se mere dokumentation for, at teknologien også virker mod andre kræftformer, før virksomheden investerer stort. Selskabet undersøger desuden mulighederne for kræftvacciner, der ikke behøver at blive skræddersyet til hver enkelt patient. Det kan potentielt gøre behandlingen både billigere og lettere at udbrede.

Hvornår kan patienter få vaccinen?

Selv om resultaterne er lovende, er der endnu ikke tale om en godkendt behandling. Moderna og Merck arbejder på at få myndighedernes godkendelse, men det er stadig uvist, hvornår vaccinen eventuelt bliver tilgængelig for patienter i Danmark. Det er heller ikke fastlagt, hvad behandlingen kommer til at koste.

Og det er vigtigt at understrege, at de 42 procent ikke betyder, at vaccinen kan helbrede 42 procent flere kræftpatienter. Resultatet beskriver en relativ reduktion i risikoen for tilbagefald eller død sammenlignet med immunterapi alene.

Alligevel er resultaterne opsigtsvækkende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræftbehandling har gennem årtier især handlet om kirurgi, stråler og medicin, der angriber sygdommen. Med de nye vacciner forsøger forskerne i stedet at gøre kroppens eget immunforsvar bedre til at finde og bekæmpe de kræftceller, der måtte være tilbage. Og hvis teknologien også viser sig effektiv mod andre kræftformer, kan det blive begyndelsen på en helt ny generation af kræftbehandlinger.

Det er den mulighed, AstraZeneca nu overvejer at investere i.