En af de få ulemper ved Philips Hue er lysstyrken. De normale 800 lumen er fin til stuer og værelser, men i køkkener, værksteder og hobbyrum, hvor lys er vigtigt, kan det være for lidt. Derfor planlægger Signify at udsende en Hue-pære på hele 1.600 lumen – altså dobbelt op. Det svarer til en 100 watt glødepære.
Det er tyske smartlights.de der har snuset sig frem planerne – og stort set alle informationer om den nye pære, der udelukkende vil kunne fås i en kølig hvid med en farvetemperatur på 2.700 kelvin. De traditionelle Warm Ambience kan indstilles til mellem 2.200 og 6.500 kelvin.
Pæren har den store E27-fatning og samme dimensioner som de øvrige traditionelle E27-pærer og vil blive solgt til en pris på 24,95 euro (186 kroner) når den bliver sat til salg – sandsynligvis senere på måneden.
Artiklen fortsætter efter annoncen



