Facebook tester i øjeblikket en ny funktion i Messenger, der gør det nemmere at beskytte beskeder fra nysgerrige sjæle. Når funktionen er aktiveret, skal brugeren logge ind via Face ID, Touch ID eller kodeord for at få adgang til sine beskeder, enddaselv om telefonen allerede er låst op. Det skriver Engadget.
Funktionen skal manuelt aktiveres før den fungerer, så alt kan være som nu. Du kan også indstille en bestemt periode efter at du har forladt app’en til, når du skal autentificere igen.
Facebook har aktiveret den nye sikkerhedsfunktion hos en udvalgt gruppe Messenger-brugere, der bruges som testere af systemet. Den er kun aktiveret på iOS-enheder, men kan med tiden også blive tilgængelig på Android-telefoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen


