Libratone er langt om længe klar til dansk lancering af de tre nye transportable Bluetooth-højttalere, som vores udsendte så på CES Asia i foråret. Med højttalerne går Libratone både funktionelt og prismæssigt i kødet på Sony, Bose og – ikke mindst – B&O Play. Sidstnævnte er højaktuel med burgerbollen A1, som vi anmeldte i det seneste nummer af iNPUT.
I virkeligheden er der kun to nye Libratone-højttalere: ONE og TOO. Men ONE-modellen fås i to varianter, ONE Click og ONE Style, der har forskelligt tilbehør.
For tilbehør er nøgleordet for ONE-modellen, der er en firkantet sag, der er pakket ind i en gummiramme. Rammen kan skiftes og udrustes med forskellige håndtag; i skrivende stund en bærerem og en lås/krog, der gør det muligt at hænge højttaleren på f.eks. et cykelstyr. ONE Click-udgaven leveres med både bærerem og krog, mens ONE Style leveres i en tredje ramme med indbygget håndtag. Begge varianter sælges for 1.499 kroner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

