De seneste år har Fitbit Versa været selskabets flagskib smartwatch, men nu er der kommet en ny sherif til byen. Fitbit har nemlig lanceret deres nye topmodel, Fitbit Sense, der skal stråle ved siden af den opdaterede Versa 3 og Inspire 2.
Sense og Versa 3 ligner umiddelbart hinanden en del, men som navnet antyder, er Sense udrustet med flere sensorer end sin billigere søster. Eksempelvis har Fitbit Sense mulighed for at lave elektrokardiogrammer, EKG, en funktion som Apple Watch introducerede for et par år siden. Den funktion er dog kun tilgængelig i USA på nuværende tidspunkt, på grund af manglende tilladelser.
Det helt store trick i Sense er dog muligheden for at holde øje med bærerens stressniveau. Det gøres ved at placere håndfladen over displayet, hvorefter den elektrodermale sensor, EDA, der fungerer via metalrammen rundt om skærmen, måler en række parametre. Fikse algoritmer udregner så dit stressniveau, baseret på både målingerne samt puls, søvn og aktivitet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


