Teknologi

TDC lancerer nyt lavpris-mobilselskab

Danskerne får endnu et mobilselskab i dag, når TDC-ejede Nuuday lancerer lavprisløsningen Eesy.

Eesy
Eesy gør det så enkelt som overhovedet muligt at være mobilkunde, siger direktør for Nuudays digitale brands, Jens Grønlund (forrest). I baggrunden direktør for eesy, Anders Kjær Jensen.

“Ingen binding, ingen gebyrer og ingen tillægsydelser”. Sådan er tanken bag det nye lavpris-mobilselskab Eesy, som det TDC-ejede Nuuday i dag lancerer. Eesy tilbyder et abonnement med fri tale og 15 GB data i Danmark + 10 GB i EU til 99 kroner. Har man brug for mere data, kan man for flad tyver fordoble datamængden.

– Vores tilgang har været enkelhed fra allerførste dag. Det skal være enkelt og nemt for kunden, som samtidigt kan nyde godt af de fordele, der er ved at være en del af en større koncern med lang erfaring og viden om mobilmarkedet, siger Jens Grønlund, direktør for Nuudays digitale brands.

Eesy er et rent digital teleselskab, der skal tilgås via internet. ligesom et andet Nuuday-ejet mobilselskab, nemlig Telmore. Ud over de to nævnte sælger også Yousee mobilabonnenter, så Nuuday har nu tre forskellige mobilselskaber under paraplyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Med lanceringen af Eesy fuldender Nuuday udbuddet af mobilløsninger med tre forskellige brands, der dækker de forskellige behov og ønsker til mobiltelefoni, som danskerne efterspørger,” skriver selskabet i en pressemeddelelse.

MERE OM SAMME EMNE:

– Med Eesy imødekommer vi dermed den kundegruppe, der foretrækker en ligetil mobilløsning uden tillægsprodukter, men samtidig gerne vil være sikre på at have et hurtigt og stabilt netværk, siger Michael Moyell Juul, CEO i Nuuday.

Nuuday er i forvejen Danmarks absolut største mobilselskab med cirka to millioner private kunder. Læs mere om det nye mobilselskab på www.eesy.dk.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.