Elektronik

OnePlus 8T får 120 Hz-skærm

Bedre skærm og bedre kamera. Men derudover ser OnePlus 8T ikke ud til at adskille sig væsentligt fra forgængeren.

OnePlus 8T

OnePlus gør klar til at følge op på den roste OnePlus 8 fra foråret med den obligatoriske T-efterårsvariant, og de første rygter og læk er begyndt at strømme. Folkene fra Android Central har angiveligt fået fingrene i en del af specifikationerne på OnePlus 8T og en del af lækkerierne fra forårets Pro-udgave er dryppet ned på 8T. Men derudover er der ikke mange overraskelser.

Eksempelvis er skærmstørrelsen uforandret på 6,55 tommer. Til gengæld får skærmen samme opdateringshastighed som forårets 8 Pro, nemlig 120 Hz, hvor 8’eren ”kun” havde 90 Hz.

Kameraet på OnePlus 8T vil også få en mindre opdatering. I rene tal er kameradelen fuldstændig identisk med forgængeren, nemlig 48MP/16MP/5MP/2MP med standard, ultravidvinkel, makro og portræt-linser. Men OnePlus vil efter sigende opgradere 48MP-sensoren; sandsynligvis bliver den identisk med den, der sidder i 8 Pro-modellen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover er der ikke meget nyt at komme efter. Den drives af et Snapdragon 865+ chipset, har 8 gigabyte RAM og 128 gigabyte lagerplads. Desuden er det givet, at den vil køre på Android 11, for OnePlus adopterer altid den seneste Android-udgave.

MERE OM SAMME EMNE:

Mere interessant bliver det, hvordan det vil spille med den nye OxygenOS 11-brugerflade, som OnePlus vil smøre hen over Android. Der er store ændringer i vente og de smugkig, der er blevet givet, er ikke alle faldet i god jord. Der bliver eksempelvis meget ”luft” i designet, fordi OnePlus vil forsøge at gøre det nemmere at betjene telefonen med en hånd. En øvelse Samsung udførte med sit OneUI tilbage i 2019.

OnePlus 8T
OxygenOS 11 har et væsentlig mere luftigt design.

Sidst, men ikke mindst, forventer Android Central at OnePlus 8T vil blive lanceret i starten af oktober. Læs også vores anmeldelser af OnePlus 8 og OnePlus 8 Pro.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: