×
GadgetsTophistorie

Er OnePlus på vej med intelligent højttaler?

Et tweet fra OnePlus tyder på, at der er meget mere i posen, når OnePlus 8T lanceres om to uger. Deriblandt måske en højttaler.

De har så sandelig travlt hos OnePlus i disse uger og måneder. Den 14. oktober lanceres det nye flagskib, OnePlus 8T, og det lader til, at der er mere i vente den aften. I hvert fald har kineserne tweetet et billede af en tingest med teksten “en helt ny verden af lyd kommer snart”.

Det er nærmest en garanti for, at OnePlus udvider sin serie af audio-produkter. Men hvad er det? Billedet har naturligvis fået gætterierne til at eksplodere på nettet; umiddelbart kunne motivet godt ligne et makrobillede af silikoneproppen på et sæt hovedtelefoner.

Men mere eventyrlige gæt lyder på at OnePlus planlægger at lancere sin første intelligente højttaler. OnePlus er en af de få virksomheder, der endnu ikke er gået i den retning. Rivaler som Xiaomi og Huawei har højtalere, ligeså Amazon, Google og Lenovo. Og naturligvis Samsung og Apple.

Mere realistisk er det nok, at billedet skal tease en ny variant af OnePlus Buds hovedtelefonerne (læs vores anmeldelse her). Måske en dyrere og mere avanceret udgave med aktiv støjdæmpning a la AirPods Pro.

Apropos verden, så åbnede OnePlus den 1. oktober for sin 3D-verden OnePlus World, hvor man kan bevæge sig rundt og finde informationer om selskabets produkter og indsamle point, der kan bruges til at anskaffe sig merchandise.

Det er også muligt at følge OnePlus 8T-lanceringen direkte fra OnePlus World via et 3D-auditorium, der er bygget derinde.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.