‘Ultra Stops at Nothing’ hedder eventet, hvor OnePlus 8T præsenteres første gang. Kineserne har i dag sendt en meddelelse ud om eventet, der helt i tidens ånd vil være digital, hvorfor alle og enhver er inviteret med. OnePlus lover i invitationen, at OnePlus 8T med den nyeste teknologi på markedet “igen vil hæve barren for den ultimative smartphone-oplevelse”.
8T bygger videre på OnePlus 8-serien, der blev lanceret i foråret. Men 8T kommer angiveligt ikke i en Pro-variant ligesom 8’eren. Sandsynligvis skal 8T afløse 8’eren, mens 8 Pro får lov at blive på hylderne indtil næste forår.
Rygterne om 8T har floreret længe. Det forventes at telefonen får skærm med 120 Hz opdatering, hvor 8’eren “kun” har 90 Hz. 8T får også det seneste Qualcomm Snapdragon 865+ chipset og en en aflang kamerasamling, der ligner Samsungs til forveksling.
Artiklen fortsætter efter annoncen


