OnePlus-grundlæggeren Carl Pei, der forlod selskabet sidste år, har stiftet et nyt firma, Nothing, der vil skabe et komplet økosystem af ‘smarte enheder’. De første kommer allerede inden sommer. Han har fået økonomisk støtte af store navne som iPod-opfinderen Tony Fadell, Reddit-chefen Steve Huffman og Twitch-grundlæggeren Kevin Lin.
Præcis hvilke smarte enheder, Nothing skal lave, vil Pei endnu afsløre. Han fortæller dog, at der skal lanceres produkter i flere kategorier og at det endelige mål bliver at opbygge et komplet økosystem af produkter.
“Nothings mission er at fjerne barrieren mellem mennesker og teknologi for at skabe en problemfri digital fremtid. Vi mener at den bedste teknologi er smuk, men også naturlig og intuitiv at bruge. Den skal glide i baggrunden og føles som ingenting,” uddyber Carl Pei i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

