Teknologi

VW og Microsoft vil udvikle software til biler sammen

Volkswagen Group går sammen med Microsoft for at sætte skub i udviklingen af automatiseret kørsel til koncernens biler.

Microsoft

Nu udvider Microsoft satsningen på software til biler. Efter i januar at have investeret i det General Motors-ejede firma Cruise, der bygger førerløse biler, annoncerer de nu et stort samarbejde med Volkswagen Group.

Sammen vil de to virksomheder udvikle en cloud-baseret Automated Driving Platform (ADP) på Microsoft Azure, der skal accelerere udviklingen af software til automatiserede kørselsoplevelser.

Der er altså ikke tale om decideret førerløse biler, men om de avancerede førerassistent-funktioner, der eksempelvis hjælper med at holde afstand til forankørende biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordelen ved at bruge en skybaseret platform som Azure er, at den kan håndtere store mængder data om f.eks. vejrforhold, kørselsadfærd og forhindringer på vejen. Platformen vil kombinere reel trafikinformation fra køretøjer på vejene og simuleringsdata.

– Ved at kombinere vores omfattende ekspertise omkring udviklingen af opkoblede kørselsløsninger med Microsofts knowhow inden for cloud- og softwareudvikling kan vi sætte skub i implementeringen af sikre og komfortable mobilitetsløsninger, siger Dirk Hilgenberg, som er CEO hos Volkswagens Car.Software Organisation.

Car.Software Organisation blev grundlagt sidste år og spiller en vigtig rolle i omstillingen af Volkswagen-koncernen i retning af at være en softwaredrevet mobilitetsudbyder. Den samler og udvider hele tiden koncernens softwarekompetencer, herunder udviklingen af high-performance kørselsfunktioner til personbiler, som vil blive integreret i fremtidige modeller fra Volkswagen koncernens mærker.

MERE OM SAMME EMNE:

Siden 2018 har Volkswagen og Microsoft samarbejdet omkring Volkswagen Automotive Cloud (VW.AC), som har fokus på at integrere alle de forskellige digitale tjenester og mobilitetsløsninger på tværs af koncernens mærker og modeller i fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De første VW.AC opkoblede testflåder forventes at rulle ud på vejene i 2021. Udrulningen af produktionen er planlagt til at finde sted i 2022.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.