Kunstig intelligens kan bruges til mange ting, og hos websitet MyHeritage bruger de den ret konkret til at bringe minder til live. Bogstavelig talt. Senest har websitet lanceret Deep Nostalgia, der kan animere gamle billeder og dermed bringe forlængst afdøde familiemedlemmer “til live”.
Resultatet minder en smule om de såkaldte Live-fotos fra iPhone, altså korte videosekvenser, hvor det ser ud som om personen gør klar til at blive fotograferet. Men hvor Live-fotos optager sekunder før og efter fotoet tages, for at gøre det muligt at finde “det perfekte skud”, så bruges teknologien i Deep Nostalgia til at vække fotografiet til live.
Hele processen er fuldstændig automatisk; man uploader et billede til MyHeritage og et minuts tid efter præsenteres man for en færdig video, der kan downloades. Herunder et eksempel:
Artiklen fortsætter efter annoncen

