Facebook og Instagram rasler med sablen og truer med at indføre brugerbetaling for at få adgang til tjenesterne. Det sker efter at Apple har udsendt iOS 14.5, der giver brugerne mulighed for at blokere for sporing mellem apps og websites. Det har fået virksomheder som Facebook til at bekymre sig for annonceondtægter og de forsøger nu ethvert trick i bogen, for at sikre, at brugerne tillader sporing.
Derfor vises nu en skærm for iPhone-brugere med iOS 14.5, der åbenlyst antyder, at “brugerne kan hjælpe med at holde Facebook / Instagram gratis” ved at tillade annoncer. Dette antyder, at virksomheden kunne overveje at tage sig betalt for adgang til tjenesterne engang i fremtiden. Facebook skriver:
“For at hjælpe med at træffe en informeret beslutning, viser vi også vores egen skærm sammen med Apples. Det giver flere oplysninger om, hvordan vi bruger personaliserede annoncer, som hjælper små virksomheder og bebeholder gratis apps. Hvis du accepterer anmodningerne om Facebook og Instagram, ændres de annoncer, du ser på disse apps ikke. Hvis du afviser, vil du fortsat se annoncer, men de er mindre relevante for dig.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

