Elektronik

Nydesignet MacBook Pro med Apple Silicon lanceres til sommer

Nydesignet MacBook Pro med Apple Silicon lanceres til sommer
Foto: Apple

Ifølge et nyt rygte, lancerer Apple en nydesignet MacBook Pro, med næste-generation Apple Silicon til sommer.

Apple planlægger at lancere nye 14″ og 16″ MacBook Pro-modeller med en forbedret version M1-chippen. Hvorvidt chippen hedder M1X, M2 eller noget tredje, er uvist. De nye MacBooks forventes at blive lanceret til sommer, ifølge en rapport fra Bloomberg.

Den nye Apple Silicon chip siges at omfatte en 10-kernet CPU, med otte højtydende kerner og to energieffektive kerner. Grafikchippen kommer i to udgaver. Den ene version er udstyret med 16 kerner, mens den anden rummer hele 32 kerner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de helt store visuelle ændringer, bliver et redesign af den ydre skal. Her forventes det, at de nye MacBook Pro-modeller har flere flere porte, end de nuværende modeller. Ifølge Bloomberg, får de kommende MacBooks Pros en HDMI-port, SD-kortlæser og den gode gamle MagSafe opladningsport.

Den næste generation Apple Silicon chip siges også at understøtte op til 64 GB RAM, sammenlignet med det nuværende maksimum på 16 GB i M1 chippen. Den nye chip siges også at understøtte flere Thunderbolt-porte end tidligere.

Senere på året vil Apple også lancere en ny Macbook Air og en helt ny Mac Pro. En high-end Mac Mini, samt en større iMac er også på tegnebrættet, nævner Bloomberg.

MERE OM SAMME EMNE:

Apple har ikke kommenteret på rygtet, så det skal selvfølgelig tages med et gran salt.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Læs også: Warner Bros og HBO fusionerer med Discovery

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.