Du ved sikkert godt, hvad det største problem ved smartphones i dag er, ikke? Batterilevetid. Selv de bedste holder max. en dag ved hårdt brug – og efter et halvt år skal man kæmpe sig igennem dagen selv ved moderat brug. Heldigvis tyder et nyt rygte fra den meget anerkendte – og næsten altid pålidelige når det kommer til Apple – analytiker Ming-Chi Kuo på, at iPhone 8 vil have batterilevetid, som vil ændre en del på den problematik.
Batteri som en større telefon
iPhone 8 (eller X, som den også kunne hedde), vil være ca. samme størrelse som den nuværende iPhone 7, omend med et meget anderledes udseende (Se vores favoritkoncept lige her) end 7’eren. Men alligevel vil en ny teknologi kunne gøre batteriet meget mindre, hvorved der vil kunne proppes mere kapacitet ind i telefonen. Faktisk mener Kuo, at iPhone 8 vil have lige så stort et batteri som iPhone 7 Plus, der jo er 5,5″.
“Vi forventer at OLED telefonen (iPhone 8, red.) vil have samme dimensioner som en 4,7″ LCD iPhone (iPhone 7, red.) og have sammenlignelig batterikapacitet med en 5,5″ TFT-LCD iPhone (iPhone 7 Plus, red.)”, skriver Kuo blandt andet i sin rapport.
Artiklen fortsætter efter annoncen

