Huawei har lidt et smerteligt nederlag. Kineserne må ikke levere udstyr til de svenske 5G-netværk. Det er den endelige afgørelse på en sag, der har kørt i en rum tid. Afgørelsen fra domstolen faldt tirsdag.
Den betyder også, at eksisterende Huawei-udstyr skal demonteres og fjernes senest 1. januar 2025. Ifølge Ritzau skyldes dommen, at den svenske domstol har “lagt vægt på sikkerheden”.
“Forvaltningsdomstolen har taget med i overvejelserne, at det kun er Sikkerhedspolitiet og forsvaret, der sammen har et helhedsbillede, når det gælder sikkerhedssituationen og trusselsbilledet mod Sverige,” skriver retsformand Ulrika Melin i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

