Huawei kunne ikke hente hjælp hos det svenske retssystem. Kammerrätten i Stockholm besluttede onsdag formiddag, at det svenske forbud mod Huawei bliver fastholdt, skriver Berlingske Tidende.
Huawei havde håbet, at forbuddet først skulle træde i kraft, når sagen var færdigbehandlet i retten, men sådan kommer det ikke til at gå. Huawei havde ellers tidligere fået medhold fra Förvältningsrätten, men Kammerrätten, der er en højere instans, ville det anderledes.
Sveriges Post- og Telestyrelse besluttede i oktober måned at udelukke udstyr fra både Huawei og ZTE – begge kinesiske selskaber – fra opbygningen af det svenske 5G-netværk. Det skete efter indstilling fra såvel det svenske forsvar som det svenske sikkerhedspoliti, Säpo.
Artiklen fortsætter efter annoncen

