Elektronik

10 nye fronter til Sonos | Ikea Symfonisk Billedramme

Sonos | IKEA Symfonisk Billedramme er i varehusene i dag, sammen med ti nye fronter i typisk Ikea-stil ... Så vurderer du selv.

Sonos | IKEA Symfonisk Billedramme

Jeg er ikke kæmpefan af den “kunst” der er på de medfølgende fronter til Sonos | IKEA Symfonisk Billedramme, som vi testede forleden. Men efter at have set de ti alternativer, som Ikea i dag har sendt på markedet sammen med højttaleren, tror jeg, at originalerne får lov til at blive siddende …

Tanken om at udskifte fronter på højttaleren er ellers god, men med fare for at lyde elitær, så vil alternativerne næppe tiltale de mest designbevidste blandt Sonos-brugerne. Alle ti kan ses længere nede i artiklen.

Fronterne sælges for 250 kroner stykket og kan, i modsætning til selve højttaleren, ikke købes online, men kun i varehusene. Ingen af dem er dog på lager endnu i de danske Ikea-varehuse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Herfra skal der, som i min anmeldelse, lyde en opfordring til at gøre det muligt for kunderne at bestille fronter med eget tryk. Vil Ikea ikke tilbyde den mulighed, er der forhåbentlig en gesjæftig iværksætter der ser nye indtægtsmuligheder.

Sonos | IKEA Symfonisk Billedramme er kommet til salg på Ikea-hjemmesiden i dag. Den kan købes for 1.499 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.