Samsung har trommet sammen til Unpacked-event onsdag den 11. august og en af de ting, vi forventer at blive præsenteret for, er Samsung Galaxy Watch 4. Et smartwatch, der byder på store forandringer. Ikke alene dropper Samsung ’Active’-navnet, det bliver også det første Galaxy-ur der sendes på gaden uden Tizen-styresystemet.
I stedet får uret Googles WearOS med en brugerflade, som Samsung har udviklet sammen med Google. Men hvad kan vi ellers forvente at se? Det giver vi et bud på her.
Design i to varianter
Rygterne hævder, at der kommer to varianter. Samsung Galaxy Watch 4 bliver en sporty udgave, der skal afløse Galaxy Watch Active 2, mens Galaxy Watch 4 Classic bliver afløseren for Galaxy Watch 3.
Artiklen fortsætter efter annoncen



