Efter at Apple i sidste måned annoncerede en række værktøjer til bekæmpelse af børneporno, har selskabet mødt hård kritik for at give køb på brugernes privatliv. Derfor udsættes udrulningen af værktøjerne på ubestemt tid, fortæller Apple i en officiel udtalelse.
Et af de initiativer, der skabte mest røre, var beslutningen om at scanne alle de fotos, brugerne sendte gennem iCloud-systemet. Værktøjet skulle lede efter billeder, der “skildrer seksuelt eksplicitte aktiviteter, der involverer et barn”. Det, der på amerikansk kaldes CSAM, Child Sexual Abuse Material.
På trods af, at Apple gentagende gange har understreget, at analysen af billederne foregår anonymt og på brugerens egen enhed, har flere brugerrettighedsorganisationer reageret skarpt mod initiativet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

