Apple introducerer i dag et nyt initiativ, der skal beskytte børn, der bruger iPhone, iPad eller Mac-computere. Initiativet indeholder en trio af værktøjer, der skal screene både Beskeder og Fotos i iCloud for børneporno, ligesom der kommer mere information om emnet i både Siri og Søgning.
På en nyligt oprettet hjemmeside til formålet, forklarer Apple, at det nye initiativ er ambitiøst og at “beskytte børn er et vigtigt ansvar”. Med det i tankerne skal initiativet “udvikles og udvides over tid”. De værktøjer, der bliver introduceret i dag, er udviklet sammen med såkaldte børnesikkerhedseksperter.
Først og fremmest vil der ske ændringer i Beskeder app’en (Messages). Apple forklarer, at børn, der er defineret som sådan i iCloud Familiedeling vil være beskyttet mod slige beskeder. Forsøger nogen at sende enten tekst eller billeder med seksuelt indhold til barnet, vil billedet være sløret ligesom en tekst advarer om “sensitivt indhold”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

