Elektriske tandbørster der intet nyt i. Intelligente tandbørster ej heller – vi har endda testet et par stykker. Men en ny tandbørste ved navn Nest Brush forsøger at gå skridtet videre. Ikke alene er den elektrisk, den kan også selv dosere tandpastaen – og så renser den sig selv efter brug.
Selv om den hedder Nest Brush har den altså intet at gøre med Google Nest-serien af produkter. Tandbørsten er skabt af Nest Care Inc. og de har de seneste uger samlet penge ind til at realisere børsten via Kickstarter. I skrivende stund er der samlet mere end 460.000 kroner sammen – et langt stykke over de knapt 64.000 der skulle til for at sætte børsten i produktion.
Tandbørsten har fået med den store designpensel og har vundet en iF Design Award. Selve børsterne er lavet af silokone og i håndtaget har den en beholder til tandpasta. Beholderen rummer 30 ml og det rækker til fire måneder, fortæller skaberne. Herefter kan den genfyldes med din foretrukne tandpasta. En tryk på børsten gør tandbørsten kampklar, komplet med tandpasta på børstehovedet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


