×
Fremtidens Hjem

Colgate-tandbørste med sensor advarer om plak

Colgate Plaqless Pro kan undersøge din mund for belægninger af plak, mens du børster dine tænder – og give statusrapporter på mobilen.

Intelligente tandbørster – og andre typer af sundheds-gadgets – er det nye sorte. Oral-B har allerede præsenteret sit bud på en intelligent tandbørste (læs vores anmeldelse her) og på CES kan Colgate nu stolt fremvise deres bud på en løsning, der skal give bedre tandhygiejne. Colgate Plaqless Pro kan, naturligvis, kobles til mobiltelefonen via Bluetooth, men det virkelige trick er en lille sensor, der kan undersøge din mund for plak mens du børster tænderne.

Sensoren er placeret på børstehovedet, lige under selve børsten, og den sender informationer om eventuelle plakbelægninger tilbage til app’en, hvor en ring lyser blåt, hvis der opdages plak. Colgate hævder, at sensoren er så sensitiv, at den kan finde plak på den enkelte tand.

Plaqless Pro har også en andet trick i ærmet: Dens sensor kan skabe et ”kort” over munden og sende data til telefonen, så man kan se præcis hvor man børstet – og hvor man mangler. App’en giver også gode råd til tandbørstning – både generelt og baseret på dine børstevaner.

Colgate har endnu ikke bestemt sig for, hvornår tandbørsten kommer i handelen og hvad den præcis kommer til at koste, men da konkurrenterne ligger i prislejet mellem 1.700 og 2.000 kroner vil prisen på Plaqless Pro nok ikke afvige voldsomt.

 

Den årlige elektronikmesse CES finder i år sted mellem den 7. januar og 10. januar i Las Vegas, USA. Det er verdens største messe af sin art. Vil du have friske nyheder fra CES direkte i dit nyhedsfeed, så giv os et Like på vores Facebookside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.