En våd flyvetur til rummet? Se på løver i en virtuel zoo? Eller spis dig gennem Italien uden at sætte dig ind i et fly? Det lyder som science fiction, og det er det sådan set også, men ifølge en ny rapport fra Ericsson er det et udpluk af, hvad forbrugere tror vil ske i 2030. Blandt de øvrige forventninger til fremtiden er også virtuelle fitnesscentre, skønhedssaloner og lægekontorer.
Rapporten bygger på svar fra digitalt nysgerrige forbrugere med kendskab til VR, AR og digitale assistenter som eksempelvis Siri og Google Assistant. Blandt de mange forventninger til 2030 er nye former for købsoplevelser, der kombinerer den virtuelle oplevelse med det fysiske, blandt andet når vi shopper i storcentre.
– Ifølge rapporten forventer forbrugerne ikke kun nye oplevelser – de forventer også, at nuværende ting som fx restaurantbesøg får en ny dimension, så man kan spise virtuelt med sine venner. Samtidig forventer respondenterne en stigning i brugen af teknologi som sensor-baserede handsker og dragter, der kan gøre den virtuelle oplevelse mere håndgribelig, udtaler Niclas Backlund, landechef for Ericsson i Danmark.
Artiklen fortsætter efter annoncen

