Der er en opdateret udgave af den billige Sonos | Ikea Symfonisk reolhøjttaler på vej. Designet er det samme, men nu hedder den Gen 2. Der er ikke meldt noget officielt ud endnu, men højttaleren er allerede tilgængelig på den svenske Ikea-hjemmeside.
I weekenden spottede danske brugere at reolhøjttaleren var forsvundet fra den danske hjemmeside. På Facebook spredte rygtet, at den simpelthen var taget af markedet. Sådan er det ikke. For på den svenske Ikea-hjemmeside er den dukket op som ‘Gen 2’, med komplet identisk design men med mindre strømforbrug.
Ud over at strømforbruget er faldet fra 5,5 watt i den første udgave til 2,15 watt i Gen 2, siger produktbeskrivelsen intet om, hvad der er ændret. Hverken Ikea eller Sonos har delt informationer om den nye højttaler.
Artiklen fortsætter efter annoncen




