Forvent at se masser af nyheder om OnePlus 10 Pro i de kommende dage. Kineserne har nemlig besluttet at lanceringen af det nye flagskib skal foregå drypvist. Første dryp kom natten til tirsdag, hvor OnePlus afslørede designet på telefonen.
På det punkt er der dog ikke meget nyt under solen, for telefonen er fuldstændig identisk med de produktbilleder, der har floreret på nettet siden november måned sidste år. Officielle produktbilleder og video kan ses længere nede på siden.
Til gengæld er der fortsat total radiotavshed om telefonens specifikationer – og ikke mindst kameraets, som nok er der, hvor de kan være flest overraskelser.
Artiklen fortsætter efter annoncen






